Her kan du se vores udvalg af Piotr Kachnys malerier.
Piotr Kachny er født i Polen, hvor han stadig bor og arbejder. Hans værker er præget af stærke komplementærfarver, som Piotr Kachny påfører sine værker med en ekspressiv, energisk og næsten kubistisk streg. Komplementærfarverne medvirker til, at værkerne bliver levende, og som tilskuer drages man af dette. Man kan ikke undgå at kaste et ekstra blik på Piotr Kachnys udtryksfulde værker, hvilket kun er positivt; han mener nemlig selv, at det essentielle i hans malerier ikke er det første, man får øje på. I følge Piotr Kachny benytter han menneskets ansigt som en undskyldning for at vise, hvad der er gemt inde i mennesket. Med menneskets ansigt forsøger han at fange forskellige følelsesmæssige stadier, og af den grund udforsker Piotr Kachny mange slags attituder i sine malerier.
VIND ET GAVEKORT PÅ 500 KR.
Ja tak! Det vil jeg meget gerne - og samtidig modtage mails fra galleriet med bl.a. tips til indretning med kunst.